213 / 500
— 206 —
Den svale Vedbend paa min Hat,
omlagt af Dine kjære Hænder,
skal køle, lig en Sommernat,
naar bankende min Tinding brænder.
Den Ilte Aug. skriver han i et utrykt Brev til
Boghandler
Iversen:
„Her er et sandt Paradis med
Bjærge, Skove, Dale, Kilder, frisk Luft og friskt Vand
og Sundhed, saa vi altsaa befinde os herligt. Det Ene
ste, jeg savner, er Deres lange Alpestok, der ofte vilde
hjælpe paa mit højre Ben, der i Utide har taget sig for
at blive ældre end det venstre. Ligedan gaaer det med
det højre øje. Den venstre Side er i det Hele langt
mere kvik, og det er jo godt, da hændelsesviis netop
Hjærtet er kommet til at sidde
d e r i
I Forening med
Julie
nød han nu „Aften og Morgen, Dag og Nat,
Dale og Høje, Skove og Marker, Belysninger, Slag
skygger, kort: alt det Smukke,“ som de saae hos
„Østersøens Dronning“. Under Slutningen af hans Op
hold derovre mødte der ham imidlertid Sorg; i et Brev
fra 27nde Aug. skriver han til
C. Molbech1)-.
„Der er
indtruffet to Dødsfald, som hvert paa sin Viis har rystet
mig. Vor kjære
Deichmann
er gaaet bort, og i Ny-
kjøbing paa Falster har Døden bortrevet en af mine
Skolekammerater, med hvem jeg har siddet paa Bænk,
er bleven Student og har boet sammen i Kjøbenhavn,
og som netop var i
min
Alder2). Jeg havde haabet
om faa Dage at kunne besøge ham i hans Familiekres,
9 Brevet findes paa Det kgl. Bibliotek. 2) Talen er om den
tidligere nævnte
Tidemand
, der i 1832 var bleven Prokurator i Ny-
kjøbing. Fra Oktbr. 1835—40 var han Udgiver og Redaktør af
Laaland-Falsters Stiftstidende, endvidere „Borgerrepræsentant, varm
Fædrelandsven, udmærket Familiefader, meget agtet og æret, men
svag af Plelbred“. Han døde 15de Aug. 1853, 58 Aar gammel.