215 / 500
— 208 —
Bord til hele Selskabet, hvorpaa der mylrede af Geléer
og Salater, en delikat varm Ret løb omkring, en yndig
Dessert, Rødvin, Kardinal og Champagne, ja, Du kan
tro, det var fint. Vært og Værtinde (denne i en mørke-
blaa Fløjels Kjole) gik omkring og kredensede Maaltidet
for deres Gjæster.“ —
Da Sommeren 1854 oprandt, lejede Winthers sig
ind i „det røde Hus“, en Skovløberbolig tilvenstre lige
inden for den saakaldte Trepilelaage i Dyrehaven, skraas
for Landstedet Stokkerup, som dengang var
Hages.
Winther tog derud *med trist Sind; thi hans Pengefor
hold vare atter derangerede.
Carl Ploug
var da som
Nygift flyttet ind ved Strandmøllen, i et Hus, som til
hørte
Drewsen1),
og her erfarede han, at Pengesorger
hæmmede Winthers Ævne til digterisk Produktion. Han
traadte da i Forbindelse med
Fr. Paludan-Muller,
og
de To indsamlede saa 830 Rbd., som vare fremkomne
ved, at 83 Personer Hver havde givet 10 Rbd.; disse
Penge overraktes da Chr. Winther som Subskription paa
den forventede „Hjortens Flugt“ 2).
De første to Trediedele af denne Bog blev skrevne
ude i „Dyrehaven“. Længe havde han gaaet med
Ideen til denne Digtning. Allerede den 27nde April 1832
skriver han til
K n u d S iden ius:
„Jeg arbejder af og til
paa min
Flugt, og,
kan jeg faa nogle heldige Timer og
faa den færdig, saa udgiver jeg nok den; . . . men det
er en Hemmelighed,
naar
det vil kunne ske.“ I 1840
skriver han3): „Jeg har i mange Aar gaaet om med
!) Se
Plougs
Samlede Digte S. 405. 2) Dette har
Ploug
med
delt mig. (Se endvidere Breve fra og til C. W., S. 153.) 3) Breve
fra og til C. W., S. 45—46.