221 / 500
—
2 1 4
—
Rejsen, paa hvilken Frøken
L . Sidenius
ledsagede
dem, og som paabegyndtes d. 31te Oktbr., blev ham
da ogsaa langt mere en Pine end en Nydelse; Nedturen
var den „afskyeligste, mest ødelæggende, han havde
gjort“, og efter den vare de alle Tre „mere eller mindre
elendige, syge, tilintetgjorte, sløve“ ; baade han og hans
Kone maatte forskjellige Gange, flere Dage i Rad, holde
Sengen. Heller ikke
Ida
befandt sig vel, og Følgen
var, at de i den første Tid afsondrede sig fra Omverde
nen;
Heyen, Skovgaards og Freund
vare omtrent de
Eneste, som lidt stadigt kom til dem.
Skovgaard
ma
lede et Genrebillede af hele Familien ved Frokostbordet1).
Winther led meget af „Kulde, Feberagtighed og andre
Dele“, og først hen i Marts, daVarmen kom, begyndte
han og de andre To at vinde Kræfter.
Ida
havde i
Begyndelsen af Opholdet dernede liidt af en frygtelig
Hovedpine, „hun var utaalmodig og længselsfuld efter
Hjemmet, og hun saae elendig ud“. Saa foreslog han
hende, at hun skulde følge med paa hans Vandringer,
hvilket hun gik ind paa, og hun var nu dagligt en 4—5
Timer hans Ledsagerinde tilfods eller tilvogns, ved hvilke
Lejligheder han søgte at oplive hende ved Samtaler og
Adspredelser; hun kom sig legemligt og aandeligt, saa
hun endog gjærne vilde have Opholdet dernede for
længet. Han siger: „Jeg negter ikke, jeg vilde føle
mig lykkelig, hvis jeg engang turde tilstaa for mig selv,
at jeg ogsaa her — ligesom altid hjemme — havde bi
draget Lidt til at gjøre
Julies
Datter glad ved Livet.
Jeg vilde da glæde mig ved at have foretaget denne
9 Det ejes af Boghandler
Th. Reitzel
og er ofte gjengivet, bl. A.
i
P. Hansens
111. dansk Literaturhist. II, S. 465.