224 / 500
—
2 1 7
—
holdt under sit Ophold i Rom. Af denne fremgaaer det
endydermere, at hans Legeme gjorde ham Knuder; et
steds hedder det: „Syg og elendig“, andensteds: .„S}'g
fra Top til Taa!“ Forresten har han brugt sin Tid godt,
og det er
Meget,
han hver Dag har faaet seet. Hans
gamle Passion for Guldsmeddearbejde røber sig ogsaa
her. Etsteds staaer der: „Ensom Vandring til Guld-
smeddene“ og næste Dag: „Hos Guldsmedden med
Ju lie“,
fire Dage efter atter: „Hos Guldsmedden“, det
Samme næste Dag, ja, endogsaa to Gange; tilsidst
staaer der: „Kjøbt en Sten“. Ogsaa Kobberstik erhver
vede han sig. Foruden med de tidligere nævnte Kunst
nere holdt Winthers i den senere Tid dernede ifølge
Dagbogen Omgang med de norske Billedhuggere
Borch
og Middelthun,
den svenske Billedhugger
Qvarnstrom,
Danskerne
E rnst Meyer, Hammer, Ravnkilde, J . A .
Jerichau, Thorald Læss&e
og endelig Winthers gamle
Ven
Kilchler,
hvem han med
Ju lie
besøgte i Klosteret,
dog kun saaledes, at hun blev modtagen uden for dette.
Han læste Endel dernede, blandt Andet nyere itali
enske forfattere paa deres eget Sprog; men de behagede
ham slet ikke; træt og „literær-sulten“ imødesaae han
sin Hjemfart fra „Pilgrimsgangen“, fra sin „Ulændig-
heds mørke Dage“. Skjøndt der var koldt i Danmark,
ønskede han at være
der;
saa vilde han da ikke
kunne lide Hvad han nu udstod. Han siger: „Der er
dog „skjønnest i Danmark“, og
jeg
kan kun leve
der“.
„Jeg hader disse Taarn- og Bjærg-Bestigninger, jeg
hader al Rejsen og Ophold i fremmede Lande, jeg hader
det af min inderste Sjæl, og jeg vil herefter slutte et
hvert Brev, jeg skriver, og de Taler, jeg holder — hvis