222 / 500
—
2 1 5
—
Rejse, jeg vilde da anse mit Liv for ikke aldeles spildt
og unyttigt“ x). Hans Utilfredshed med den første Del
af Opholdet fik Udslag i Digtning2); ikke et Ord siger
han til Roms Forsvar, og det, skjøndt han skriver langt;
følgende Vers maa staa her som Illustration:
Jeg atter hende saae
den babylonske Sløje;
end dækker hendes Bag
de syv berømte Høje;
hen under hendes Skjørt,
hen over hendes Fod
sig vælter end med Dynd
den skidengule Flod.
Jeg kom i Kuld og Regn,
og endnu Regnen rusker,
og Sydens Feber lumsk
omkring mit Hjærte lusker;
til Pyramiden hist3)
jeg komme kan i Fart —
men ellers Alting er
interessant og rart.
End samles man i Kvæld
i snavsede Kafeer;
end tørre Mødrene
ved Vindvet deres Bleer;
end vanker hist og her
et lille Dolkestød,
end æde Kunstnerne
i Julen deres Grød.
Og disse Riddere
af Mejslen og Paletten
end sværme her omkring
med Rafaels-Baretten,
h Breve fra og til C. W., S. 90. De her meddelte Oplysninger
om Opholdet i Rom ere bl. A. tagne af denne Bogs S. 89—95.
2) Sml. Digtn. X, S. 37. s) Til den protestantiske Kirkegaard ved
Cestius-Pyramiden.