ChristianWinther

— 220 —

og, som ved Aabenbaring,

Du fandt saa ren og fri

det Jordiskes Forklaring

i Kunst og Poesi.

Synger han for

hende,

bliver Tonen en hel anden; er

hun

glad ved Noget, bør ogsaa

han

være det, seer

hun

lyst, vil

han

ikke for Alt i Verden formørke hendes

Blik; dette sees foruden af ovenstaaende Vers af et andet

Digt1), hvori det hedder om Rom:

Her har vort Haab jo hjemme,

her skal vi faa Det fat,

hvad grumt sig monne gjemme

saalænge i Sorgens Nat.

Her skal vor Kamp belønnes

og Freden drage ind,

altsom en Sommer grønnes

paany i vore Sind.

Udløste af vore Smerter

som ved et Trolddomsord,

med Syd i vore Hjærter,

vi vandre da hjem til Nord.

Den 24nde Juni forlod de Rom og rejste lige til

Liselund paa Møen, hvor de kom 29nde Juli og blev

til 9ende Oktbr. Da han atter har naaet Danmark,

hilser han det i fuldtonende Rytmer2):

Her kan jeg frit

aande Luft i min Lunge,

Alt her er mit,

og om Alt tør jeg sjunge;

vandre i Drømme,

stærke og ømme,

høre, hvor Bølgerne runge.

9 Sml. Digtn. III, S. 268—69. 2) Smsteds I, S. 220—21.