ChristianWinther

—

3 0 —

til Fru

Werliins

Datter og Søn og derigjennem for og

til hende selv. Men, før jeg aftrykker dem, maa jeg

give nogle Oplysninger. Som tidligere sagt, havde Fru

IVerlun

ført bægge sine Børn med til Kjøbenhavn,

hvor de levede med hende i hendes Faders Hus.

Henri

blev sat i „Mariboes Skole“. En Dag kom han ikke

hjem til Middag, og, da han fremdeles udeblev, ængste

des hans Nærmeste i høj Grad derover. Sangeren

Rossi

kom op til

Liitthans

og fortalte tilfældigvis, at han havde

seet

Werliin

paa Gaden. Nu anede man Uraad; hos

gamle Malermester

Werliin

søgte man om

Henri

fandt ham

der.

Faderen havde opsnappet ham, idet

han gik ud ad Skoleporten. Fru

W^erliin

overvandt sig

til at gaa op og trygle sin Mand om at give Afkald

paa Sønnen, der var indelukket i et Værelse ved Siden

af det, hvori Forhandlingen foregik. Hun blev afviist

paa en meget haanende Maade, og det nyttede ikke,

hun kaldte paa sin Dreng bag den lukkede Dør: ubøn-

hørt maatte hun gaa bort. Da

Henri

snart fyldte 7 Aar,

havde hans Fader, der elskede denne Dreng, Ret til at

tage ham, og han førte ham nu med hjem til Hasle

Præstegaard. Han vilde ikke have, at Sønnen maatte

sættes til Studeringer, da disse i Tiden kunde føre ham

til Kjøbenhavn, og for enhver Pris skulde det forhindres,

at Moderen kom i Forbindelse med ham; han blev da

sat i Realskolen i Aarhus og maatte hver Morgen ride

derind de halvanden Fjerdingvej fra Hasle1).

I Oktober 1843 sendte Chr. Winther ham følgende

Digt over til Præstegaarden2) :

Ovenstaaende er meddelt mig af

H enri Werliin

selv. 2) Dette,

som det næste Digt, offentliggjøres her med

H. Werliins

Tilladelse.