42 / 500
—
3 5
—
Men rundt omkring i hveranden Gade
seer man nu Børn, saa muntre og glade;
thi Hver, som iaar var lydig og from,
indlades i Julens Helligdom,
og Hver faaer Lidt af den Herlighed,
■som Slægt og Venner dem holde bered;
til Juletræet, som glimrer saa smukt,
de komme med og plukke dets Frugt!
Du sidder nu venlig hos Din Moder
og husker dog vist paa Din lille Broder!
I tænke vel Bægge: „Var
Henri
her,
da var os Julen først rigtig kjær!“
Og derfor, min
Ida,
maa Du se
Dig rigtig from og venlig at te
og være Din Moder til Trøst og Glæde,
at hun ej altid skal sørge og græde.
Jeg sender Dig her tre Djævleunger
med Horn i Panden, med røde Tunger;
de to er lange, men een er tyk;
giv Glasset øverst et lille Tryk,
saa skal Du kun se, hvor de kan danse,
stige og synke, sno sig og svanse;
og Ingen af dem vil blive træt;
saasnart Du vil, de muntre sig ret.
Saa følger en Bog, som er ganske god;
læs Du i den med trøstigt Mod!
Og saa lidt Sødt jeg tillige sender —
Du mærker vel, at Din Smag jeg kjender?
Alt Godt jeg ønsker Dig, man kan tænke,
at Gud de artige Børn vil skjænke,
at Glæde Du gjøre Din Moder især,
da bliver Du Gud og de Gode kjær!
Fra Din Ven
Christian Winther.
Det er let kjendeligt, at der ikke er den ømme,
vemodige Tone i dette Digt som i det forrige; Mode
rens stadigt blødende Saar, fordi hun havde mistet sin
3*