43 / 500
— 36 —
Søn, bragte ogsaa Chr. Winthers Hjærte til at bløde og
greb dybt ind i hans Tilværelse. Han delte oprigtigt al
hendes Sorg med hende og beklagede sig ikke derover.
Han siger: „Sorg! O, hvor rigt er ikke dette Ord, naar
det angaaer dem, man elsker! Det kan jo indeholde
Alt — baade det Bitre og Søde af Frygt og Længsel.“ J)
I hendes Navn skrev han det Digt, som han har offent-
liggjort under Titelen: „En Moder til sin Søn“ “):
Naar Natten ret er stille,
og Alting er i Ro,
min Søn, min søde, lille,
jeg kommer til Din Bo.
Thi Gud mig det forunder,
naar Hvilen falder paa,
engang imellemstunder
i Drøm til Dig at gaa.
Da seer jeg Dig, Du Kjære,
min Glædes-Smertes Søn!
Ak, kun en Drøm maa være
min Kjærlighed til Løn.
Jeg seer Dig tegne, skrive
og læse flink i Bog,
at Du kan rigtig blive
mig baade from og klog.
Jeg Dig i Haven møder,
jeg seer Dig i Din Seng,
jeg seer, Du lystigt støder
Kuldbytter hist i Eng.
Du har
de
Kinder røde,
Du har
de
Øjne blaa,
Du har
de
Læber søde,
som tidt jeg kyssed paa.
i) Sml. Digtn. VIII, S. 154. a) Smsteds II, S. 43.