49 / 500
—
4 2
—
meget virkelig Digter han var, har man i „Alfernes Pleje
søn“, som er skrevet netop i denne T id1). Dette Digt
er aabenbart et Foster af de her omtalte Forhold. Chr.
Winther lader Alferne tage Naturbarnet fra dets Moder
og faaer derved Lejlighed til at skildre Moderhjærtets
uendelige Smerte ved, at hendes Dreng er berøvet hende,
denne Smerte, som han netop selv var Vidne til. Det
er jo et Ekko af de nys meddelte Digte, naar det i Slut
ningen af „Alfernes Plejesøn“s anden Sang hedder:
For hvert et Suk, der letted mildt
det pinte Moderhjærte,
een Tanke vakte atter vildt
en Længsel og en Smerte:
„Min Thorvald, o, min lille Dreng!
„O gruelige Smerte!
„Hvem reder nu i Kvæld Din Seng
„og lytter til Dit Hjærte?
„Hvem viser Dig de hvide Lam,
„Daadyrene i Lunden?
„Den gule Gæsling paa sin Dam?
„Hvem la’er Dig klappe Hunden?
„Hvem glatter nu Dit blonde Haar?
„Hvem tørrer Dine Taarer
„og kysser Dig og trøster, naar
„den runde Arm Du saarer?
„Hvem pusler om min egen Søn?
„Hvem pynter Dig en Dukke?
„Hvem læser nu sin Aftenbøn
„paa Knæ foran Din Vugge?“ 2)
Freya græd jo Taarer, som vare Guld. Saadanne Taa
rer er der i dette Digt. Winthers Profeti om, at Moder
h Første Gang offentliggjort i
Heibergs
„Urania“ 1844. 2) Sam
menlign hermed Versene S. 33.