51 / 500
— 44 —
hun, „min ene bader har henne ved Gammelstrand
været oppe at slaas med den anden. Min Stiffader
fulgte mig til Skole, og saa kom min rigtige Fader og
vilde tage mig; de sloges med deres Paraplyer, saa de
brækkede dem, og imens løb jeg.“ Aldeles hvid i An
sigtet og rystende over hele Legemet arriverede Chr.
Winther snart efter; han bad Fru
Spang
om, at
Wer-
liin
, i det Tilfælde, denne kom derop, paa det Bestem
teste maatte blive afviist. Dette skete, kort efterat Win
ther var gaaet, og
Werliin
maatte, trods sin Paatræn-
genhed og Uforskammethed, vandre bort med uforrettet
Sag. Hvor ubeskrivelig ubehagelig en saadan Scene
var for den fintfølende Chr. Winther, kan Enhver sige
sig selv.
Fru
Werliin
var fra sin Faders Hus flyttet op i
Studiestræde (gi. Nr. 62, nu Nr. 19). Winther var na-
turligviis her stadigt hendes Gjæst, og det ikke hemme
ligt, men saaledes, at Alle, der gjorde hende Visit, traf
ham siddende i hendes Stue1). Hun besøgte tidt om
Aftenen
Agerskovs,
som da boede paa Vodroffgaard,
ude ved St. Jørgens Sø.
Chr. Agerskov
ledsagede hende
da hjem og bemærkede ved den Lejlighed godt Winther
følgende efter dem
i
nogen Afstand, indtil han tilsidst
skjulte sig i en Kjælderhals ligeover for hendes Bolig.
Det var hans Sædvane om Morgenen at sende
hende Blomster, der ofte vare ledsagede af Billetter
med Digte, hvoraf mange ere aftrykte i den offentlig
gjorte Samling til hende. Han siger, at han bliver tavs,
naar han sænker sig i hendes Ynde, og tilføjer saa2):
9 Fru
A. Nielsens
og Fru
Rovsings
Meddelelse. 2) Nr. 83 af
Digtene „Til Een“.