50 / 500
—
43
—
og Søn igjen skulle mødes, maa det forbeholdes Frem
tiden at give Oplysning om.
Ida Werlim
havde en vanskelig Natur, i hvem
Moderen saae en Blanding af Faderens og
Josephine
Liitthans’s.
Hun var født to Maaneder for tidligt, hvor
for hun maatte plejes op i Bomuld og bades i Rødvin.
Moderen fik hende saaledes ved utrolig Omhu nogen
lunde bragt paa Fode; men, da
Ida
var en sex-syv
Aar gammel — altsaa i den Periode, hvori vi nu be
finde os — laa de om Sommeren ovre paa Møen, og
her fandt et Fruentimmer paa en Aften at iklæde sig et
hvidt Lagen og forskrække hende;
Ida
fik da Krampe,
som hun hele sit Liv igjennem kom til at lide af. Hun
blev først sat i
Susette Dalgas's
„Dannekvindeskole“ ;
men, da en Konflikt med Kammeraterne
der
foranled:-
gede, at hun efter Bestyrerindens Forlangende maatte
fjærnes derfra, gik Winther op til sin Ven
Spangs
dyg
tige, ædle og dannede Enke, der allerede i sine Jomfru-
aar havde bestyret et Pigeinstitut og nu i Forening med
flere Lærere underviste sine egne og nogle Venners Børn;
til hende sagde han: „Tag
Ida
paa Parti med Deres
Benny,
og opdrag hende- gjør for hende Hvad De kan!
De aner ikke selv Hvad De derigjennem kan udrette
for at gjøre mig lykkelig.“ Fru
Spang
lod sig over
tale, og
Ida
blev optagen i det smukke Samfund, som
i mange Aar drog Mange til det
spangske
Enkehjem.
Saa var hun da
der
hele Formiddagen, og om Efter
middagen læste en af Fru
Spangs
Døtre Lektier med
hende. —
En Morgen kom hun, aldeles exalteret, løbende op
i Skolen, hvis Lokale var i Snaregade; „tænk,“ raabte