34 / 500
—
2 7
-
ved det første Sogneraadsmøde, han var til. Det hed
sig endog, at de stak Ild paa Præstegaarden. Han for
trød, at han ikke var bleven i Hasle.“
Sin Tilflugt søgte han her i Bøger; det var omtrent
udelukkende fransk Literatur, han ejede og studerede,
navnlig Alt, hvad der kunde kaste Lys over
Napoleon,
for hvem han var begejstret. Naar han var venlig op
lagt og fortalte om den store Kejser, kunde han knytte
Haanden og sige: „Aa, man skulde aldrig have været
Præst, man skulde have været Napoleon!“ Hans Præste-
virksomhed indskrænkede sig da ogsaa nærmest til, at
han paa Prædikestolen læste
Mynsters
Prædikener op.
Dette maa være Tilstrækkeligt til Karakteristik af
denne Person. Med Fru
Werliins
voxende Følelse for
Chr. Winther blev det hende lidt efter lidt modbydeligt
at leve sammen med sin Mand; Pligtfølelsen blev dræbt
af Antipatien paa den ene Side og Lidenskaben paa den
anden. Kort efter sin Ankomst til Kjøbenhavn gjorde
hun Visit hos Pastor
Schacks,
og her udtalte hun lige
frem, at hun aldrig mere tog tilbage til
Werliin.
Han
skrev ydmyge, bedende Breve for at overtale hende der
til; men hun var fast i sin Beslutning. Saa blev han
krakilsk. Iblandt Skilsmissebetingelserne var den, at
han
skulde beholde hele Indboet; hun bad blot om sit Sy
bord og nogle Tegninger, hun havde faaet af
Thorvald-
sen;
men han negtede at udlevere dette. Man maatte
henvende sig til Byfoged
Nielsen
i Aarhus, som da
skrev til ham og bad om at faa opgivet en Tid, da
Sagerne kunde afhentes; denne Anmodning havde et
uforskammet Svar tilfølge. Saa maatte disse Ting erhver
ves gjennem Retten, og derefter skrev
Werlim
til Ju-