ChristianWinther

—

217

var taget efter Madame

Ch. Reybauds

Fortælling „Les

épaves“ *). Winther, som dengang nok holdt af at

støbe Kugler, Andre skulde udskyde, fik

Agerskov

til

at oversætte den omtalte Fortælling til „Portefeuillen“,

som — for at bevise Tyveriet — optog den i fire

Nummere2).

Andersen

erfarede sikkert aldrig, at

Winther stod bag ved denne Afsløring;

Agerskov

fik

Skylden3).

Jeg har endnu ikke berørt en Side af Chr. Win

thers Liv i disse Aar: hans Deltagelse i Ballerne; han

var ude over den Alder, hvor Herrer ellers pleje at

tage paa Bal og danse; men Ballerne *ere de unge

Pigers Blomsterhave, og i denne Have var han baade

Gartner og Ejermand. Allevegne, hvor de hvidklædte

Jomfruer samledes til Dans, følte han sig kaldet til at

være med og gjorde stor Lykke. Det Første, Damerne

spurgte om, naar de traadte ind i Balsalene, var:

„Kommer Christian Winther?« Hvis de saa fik et Nej

til Svar, var Duften borte fra det Hele. Maleren

Tliorald

Læss&e

har fortalt mig, at han, da han var en 16-17

Aar gammel, blev ganske forfærdet ved at høre en

ung Dame paa et Bal udtale sig saaledes: „Tidligere,

naar jeg var kommen i Seng, læste jeg altid i mit Nye

Testamente, og det laa over mit Hovedgærde om Natten,

naar jeg sov — det var min kjæreste Bog. Nu be

høver jeg den ikke mere, nu har jeg Winthers Digte

at læse i, og, naar jeg skal sove, lægger jeg

dem

under mit Hoved — da drømmer jeg saa dejligt“.

b Se herom „Mit Livs Æventyr“, Sml. Skr. I. S. 211 —212.

2) 1840, II, S. 195, 218, 241, 265. 3)

Agerskovs

Meddelelse til mig.