ChristianWinther_II

225 / 448

— 220 —
Det er „Mathildes Hænder“ 1). Veterinæren Professor
Viborgs Datter Mathilde 2), en Veninde af Almide, var
bekjendt for sine smukke Hænder, og Winther var be-
kjendt for altid at hylde saadan Skjønhed. Til hende
skrev han saa det omtalte Digt. Frøken Augusta
Schack3) sagde til ham: „Jeg kan egentlig ikke forstaa,
hvorfor De skrev det Digt om Mathildes Hænder“.
Han svarede: „Min Frøken! Det var efter Almide
Muffelmanns Ordre, og hendes Befalinger adlyder jeg
altid“4). Digtet ender da ogsaa saaledes:
Hvad henrykt sværmet har min Aand
om ubeskrivelige Hænder,
jeg ved en anden elsket Haand,
min ædle Frøken, her Dem sender;
thi hendes Ønske var et Bud,
hvis Almagt ydmyg jeg erkjendte;
paa hendes Vink jo Sangens Gud
mig fordum tidt sin Flamme sendte.
Frøken Viborg fik paa et Bal Digtet overrakt af
Alpildc. Hun satte mest Pris paa, at han kaldte hende
„ædle Frøken“. Der var aldrig noget erotisk Forhold
mellem de To, men derimod et ret venskabeligt. Hun
havde kjendt Winther, fra dengang hun som Lille
havde truffet ham i Langbergs Hus, og da blev han
meget indtagen i hende, der var et ualmindelig smukt
Barn. Naar hun gik, sagde han: „Jeg vilde ønske,
jeg kunde tage hende hjem med i min Hat“. Da hun
blev ung Pige, traf de ofte sammen, og han var under­
tiden Gjæst hos hendes Forældre. Gjærne førte han
b Sml. Digtn. I, S. 208. 2) Den senere Professorinde B a rfoed.
3) Egede S's Søster, den senere Pastorinde V Nielsen; til hende
har g. L. Heiberg skrevet sit Digt „Til Augusta“, Poet. Skrift. IX,
S. 479. 4) Hendes egen Meddelelse til mig.