229 / 448
— 2 2 4 —
Mindes De dog: tæt herved
bar jeg Dem paa Arm afsted?
Ernestine1')
jeg betænked,
hun blev stænket
op og ned;
men hun blev dog ikke vred
for min Tølperagtighed,
hun er from, hun sig bekæmped,
Vreden dæmped
hun dog ned.
Ak, men hin Lyksalighed glemmer jeg aldrig! —
„Man maa aldrig sige
aldrig
„er en Ting, De veed“.
Lad os se paa „Prinsens Høj“ !2)
Ej, hvor.Blæsten dog gjør Støj!
Se til Svanen hist paa Søen;
rundt om Øen
bort den fløj.
Vindens Arme dristigt slaa
Dem om Silkekjolen blaa,
skjøndt forvoven han Dem favner,
ej det gavner, —
bort han maa.
Guder! Hvor det glimter! Jeg seer ’et, jeg seer ’et!
Skjørtet, hvidt, saa skjønt broderet,
som vel Nogen saae.
Gid det „Spurveskjul“ 3) var m it!
Se, hvor skjælmsk det leger Tit!
Rundt om Vindverne den slanke
Gren og Ranke
snoer sig blidt.
*) Tandlæge
Voss’e
s Søster. 2) Den nuværende „Prinsessehøj“
ved Lottenborghuset, hvor der er Udsigt over Bagsvær- og Lyngby-
Sø. 3) Et bekjendt Landsted, bygget og i sin Tid beboet af Maleren
Abildgaard.