230 / 448
—
2 2 5
—
Her skal bo en pæn Madam J),
hende saae vi tidt og ham
smukt agere, snildt at springe,
ej med ringe
Kunst og Bram.
Men er det ej bedre Hvad her vi kan skue?
Skov og Sø og Himlens Bue,
Heste, Køer og Lam!
„Hvor var De forleden Dag?
„Kristi Himmelfart? Behag!
„Hvi forsømte De Besøget?
„Da
forøget
„var vort Lag;
„Fætren2) fandt kun Glæde i
„gaa med mig paa ensom Sti;
„men der morsomt kun spadseres
„kan i Fleres
„Kompagni!“
To — det er dog Flere, det kan De ej negte?
„Nej, en Treklang gjør den ægte
„rene Harmoni.
„Siig mig, hvor De sad og skrev
„hint forfløjne Fuglebrev!“ 3)
Det var
der
paa Skrænt ved Broen,
hvor nu Koen
langsomt drev.
Men
det
var dog mest paa Skrømt;
Hvad mit Hjærte føler ømt
kan ej synges, helst jeg tier,
Rimeri er
da fordømt;
J) Sigter til en Mætresse, som den adelige Ejer af „Spurveskjul*
dengang levede sammen med
der.
2)
Alvilde Miiffelmanns
Moders
Søstersøn
Casalis
fra Montpellier. (Se Museum 1893, S. 92, 93, 95).
3) Hermed menes „Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove“ ; efter
Alvilde Miiffelmanns
egen Opgivelse til mig har Winther siddet
paa Ruinerne af Hjortholm Slot og skrevet dette Digt.
N. B øgh: Chr. W inther,
II.
15