232 / 448
227
—
, Ej, hvor hurtigt og galant
De med Lokken Sejer vandt;
fængslet blev den nu bag Øre.
Støvlens Snøre-
Baand De bandt.
Kinderne og Munden Dem blusse
ver7neillev),
selv De er dog
å merveille
2),
det er vist og sandt.
„Laan mig Uhret!“ — Det var smukt!
Som et Spejl det før er brugt;
Haaret zirlig ligger bøjet
ned mod Øjet,
fint i Bugt.
„Vaaren har bag dette Krat
„tusend skønne Blomster sat;
„jeg vil plukke Dem tre, fire,
„De skal zire
„Deres Hat!“
Nej, jeg disse Blomster i Bogen vil bære
og dem aldrig bortforære,
ej for nogen Skat.
Aa, men se dog, se dog hist
noget ganske Nyt forvist!
Der
paa Pynten staaer Kapellet3),
en forældet
gotisk Kvist.
Gyldent Korset staaer paa Top,
bagved vrimler Graners Trop, —
ned vi maa, hvor Vover trille,
hvis vi ville
naa derop.
Nej, det var da morsomt, en uventet Glæde!
Her forsigtigt maa vi træde
langs ad Klintens Krop.
!) Karminrødt; denne samme Farve bevarede
Alvilde M.
paa
sine gamle Dage. 2) beundringsværdigt. 3) Paa en Halvø ved Dron-
ninggaard havde dennes Ejer,
de Coninck
, ladet opføre et Kapel, som
nu er nedrevet.
15
*