238 / 448
Rosenblommer ved en kunstig Sommers Ild, at de,
mens Sneen falder i Lundene, kunne sove trygt i Varmen.
Saa fortsætter han:
Ogsaa Deres Gartners Flid
maa mit Hjærte højlig rose,
at sin yndige Mimose
han forsigtig bragte hid.
Vi har sagtens ingen Kilder,
ingen Sommerfugle-Dans,
ingen Sø med grønne Krans,
intet Krat med muntre Triller.
Nej, i denne Rumle-By
vent kun ej, min søde Frøken,
Nattergalen eller Gjøgen
eller Lærken under Sk}'.
Regnen øser fra hver Rende,
Drosken ruller tung og dorsk,
og De vækkes kun ved Torsk,
Skraldemænd og Pindebrænde;
Grønt kun møder Deres Blik
paa Gardiner og Tapeter,
kun Livgardernes Trompeter
varte op med sød Musik.
Sommerfuglen
Bournonville
svæve vil omkring paa Bræt,
og Parterre samt Parket
flink med Haand og Fløjte spille;
for en fattig Tvebak skal
De faa Dyresteg og Kage,
for Spaseregang De tage
her til Takke med et Bal!
Det er Alt, hvad vi kan byde
Dem for Landets Nektarbad;
hist laa Karpen Dem paa Fad,
her De faaer den tørre Jyde.
Men for mig, hvis Navn her staaer,
som har boet her nu i Sommer,