228 / 448
„Siig, hvorhen skal Rejsen gaa?“
Det maa De nok bedst forstaa;
blindt i Deres Spor at træde
er min Glæde, —
før mig saa!
„Lad os da til Furesø gaa til Forandring,
„om en ny og dejlig Vandring
„vi opdage maa.“
Der
paa Baaden, dybt i Siv,
Baadsmand1) snitter med sin Kniv.
„Ja, han lever smukt og stille
„med sin lille,
„vakre V iv!“
Her er Skoven høj og sval,
Se,
der
bygges jo en Stald?
„Det er gjort, for nu i Sommer
„Gjæster kommer
„uden Tal.“
Her jeg kan ej glemme Hr.
Dumenils
Kager,
Hundepoter, Vaffelbager2),
Svendsens
Sommerbal!3)
—
2 2 3 —
*) Den, der betjente
Christian den Ottende
ved dennes Sejladsei
paa Lyngby Sø. 2)
Dumenil
havde været
Frederik den Syvendes
Lærer i Fransk, havde været
Napoleons
Sekretær paa Toget til
Ægypten, havde nok ogsaa deltaget i den græske Frihedskrig, men
levede nu i Danmark — en lang Tid i Lyngby
og var under
tiden Gjæst i
Miijfelmanns
Hus. Her fortalte han om nogle Vafler,
som en Kone, der boede paa Vejen forbi Hummeltofte, lavede, og
som man kunde kjøbe; han fik hele Selskabet med dertil, og de
overværede da, at en Hundehvalp faldt ned i Vaffelkagedejen,
Madammen tog den op, gned Dejen fra Poterne ned i Fadet og
bagte videre. 3) Tilvenstre paa Hummeltoftevejen fra Lyngby til
Frederiksdal laa der paa Virum Mark en lille Gaard med cirka
50 Tønder Land til; den ejedes af
Tuteins
og
Miiffelmanns
i For
ening og leverede alle muelige Sager til de to Husholdninger;
Bestyreren hed
Svendsen
og holdt hvert Efteraar et stoit og flot
Høstgilde, som
Miiffelmanns
og
Tuteins
deltog i , her svingede
Chr. Winther
Alvilde
i Dansen, og hun var bekjendt for sin ud
mærkede Dans.