220 / 448
—
215
—
Fødselsdag skriver Winther kort efter til hende: „Iaar
har jeg — desværre — for mig — ikke et Blad af
min egen Have at overrække Dem; jeg tager mig der
for den Frihed at sende Dem en Buket fra
Hertz’s 1),
—
og De taber ikke ved Byttet. Læs og glæd Dem ved
de yndige Sange, og gjem Bogen til Erindring om
Deres venskabeligst hengivne Chr. Winther.“ — Da
han overværede Opførelsen af „Amors Genistreger“, var
han i een Beundring over dette Digterværk, og under
Forestillingen udbrød han flere Gange i Henrykkelse
over Versenes Skjønhed og Gratie2). I Sang hyldede
han
Hertz
, da denne i 1833 drog til Syden og Studen
terforeningen holdt Afskedsfest for ham; da synger
Winther:
Dybsindig, snild, med mandig Røst,
han tugted Kunstens Blinde;
han sang med dybt bevæget Bryst
de faldne Danskes Minde;
hans Børn man saae — en brpget Rad
paa Kongens Torv derhjemme,
og, spørges, hvor han ellers kvad,
maa vi ej Hirschholm glemme. —
Ogsaa
Hertz’s
Ven,
Vilhelm Jacobsen,
„Trold
dom1^ Forfatter, var nøje knyttet til Winther. I et
utrykt Brev til
K n u d Sidenius
skriver han d. 27nde
April 1832: „Den smukke prosaiske Fortale til Nyaars-
gaven3) er skrevet af en af mine Venner,
Vilhelm
Jacobsen,
en prægtig Karl, men hvis Udvortes ved
b „Lyriske og dramatiske Digte“. 2) Han kjendte det forøvrigt
forud gjennem
Hertz's
eget Manuskript (Se „Breve fra og til
H.
Hertz11,
S. 6). 3) „Mødet i Dyrehaven“, Indledning til
Hertz's
„Anonym Nyaarsgave for 1832“.