308 / 448
— 303 —
Kjære, Fortræffelige! Tak, fordi Du holder noget
af mig! Gud give, jeg fortjente det mere! Hils Din
Hustru fra Din hengivneste
Chr. Winther.
Velærværdige, højlærde
Hr. Pastor Spang, Udby pr. Præstø“ 1).
Det Udtryk af Utilfredshed med sig selv, som ud
tales i Slutningen af dette Brev, karakteriserede Win
ther ogsaa i disse Aar, i hvilke han kalder sig en
„Sauvage“ 2) fra Nørrebro. I et Brev til Boghandler
Johan Dahl
i Kristiania skriver han d. 15de Nov.
1839: „Det er mig umueligt
altid
at faa Noget
paa
Papiret, om jeg end nok saa trøstig sidder med Pennen
over
Papiret; . . . jeg har, daglig plaget af Savn og
Mangel,
ikke kunnet arbejde.“ Han kalder sig „et
fortvivlet Menneske, en usel Person, en maadelig Poet,
et til Omhugning og Forbrændeise parat T ræ“ 3).
De finere Træer og Buske give jo færre, men æd-
lere Blomster og Frugter — saaledes ogsaa Chr. Win
ther. Han siger selv i et Brev til
Chr. Molbech:
„Naar
De taler til mig om
svagt
Arbejde og i samme Aande-
Med Hensyn til Kysset bør man erindre den gamle Skik, at den
Gejstlige efter Vielsen lyste Fred over Brudeparret og gav dem
hver et Broderkys. Naar Winther vilde, at Bruden ogsaa paa hans
Konto skulde have et K ys, er det i Overensstemmelse med den
gamle Sædvane, at Den, der har erlagt Brudegaven, derved ogsaa
har skaffet sig Ret til en Dans med Bruden eller et Kys af hende.
(Se
Troels Lund:
„Danmarks og Norges Historie i Slutn. af det
16de Aarh., XI. Bog.
Dagligt Liv: Bryllup“, S. 101 og 227).
x) Dette Brev er i sin Tid overladt mig af Pastor
Spangs
nu afdøde
Datter, Fru Professorinde
Rump.
2) En Menneskesky. 3) Breve fra
og til C. W., S. 42, 43.