306 / 448
— 301 —
Da den yngre Søster
Emilie
voxede op, tiltalte
ogsaa hun ham meget; han holdt af at spasere med
den Lille og byde hende Armen; thi
„hun
forstod
da at holde en Herre under Armen: hun hængte sig
ved den, og saa var hun saa let, at det føltes, som
om man gik med en Sypose“.
Winther deltog kun lidet i Livet uden for denne
Kres og modtog kun Faa hos sig. Jomfruerne
Gram
kunde fra deres Bolig se ind i hans Dagligstue og
fandt ham
der
som oftest arbejdende ved Skrivebordet.
Et Brev kan jeg meddele, som han har forfattet paa
dette Sted; det er skrevet i Slutningen af Oktober 1838
og begynder med Digtet „Opsæt det ikke“ 1); derpaa
følger følgende Epistel, tydelig nok stærkt paavirket af
Aarestrup,
hvis Digte Winther netop udgav paa denne
Tid, og som Aaret før (Ilte Dec. 1837) havde til
skrevet ham det S. 198—98 citerede Rimbrev. Winthers
her omtalte Epistel er til den bekjendte Præst
Spang,
dengang i Udby mellem Præstø og Vordingborg, senere
ved Helligaands-Kirken i Kjøbenhavn. Den Brud, der
omtales i Skrivelsen, er
Frederikke Aagaard
paa Ise-
lingen, hende, der havde faaet Rimbrevet fra Winther
før hans Udenlandsrejse, og som nu d. 2den Nov. 1838
holdt Bryllup med
H. P. Coster Dorph,
da Adjunkt
i)
s ml. Digtn. I, S. 213; i Winthers Afskrift lyde Digtets sidste
Linier saaledes:
Da skal Eders Vandring lønnes
i den
nye
Morgenstund,
Eders Myrter evigt grønnes,
Rosen blusse frisk og sund.