Previous Page  50 / 112 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 112 Next Page
Page Background

47

Forsømmelighed. Overhovedet er saadanne Folks Børn in­

genlunde hjemme vante „til en saa delicat Omgang“ som

den, der nu vises i Skolen. De driver omkring paa Ga­

derne, indtil de ved Tvang ledsages i Skolen, og i Ste­

det for nu straks at faa en følelig Revselse, skal Sagen

først meldes til Skolekommissionen. Dette leder let til, at

Læreren ser igennem Fingre med Uordener, som det ikke

staar i hans Magt at hæve.

Artiklen slutter med at anbefale, at der gives Læreren

Ret til — naar det har vist sig, at Formaninger intet frug­

ter — straks uden at indhente videre Tilladelse at revse

Barnet med „Haandtager“ eller Rotting. —

Skønt denne Artikel er præget af en hel Del Barbari,

giver den dog — som omtalt — Anledning til, at Kongen

retter en Forespørgsel til Skoledirektionen om, hvorfor man

har indskrænket Lærernes Straffemyndighed. Herpaa ind­

løber et ganske kort Svar: man har troet at handle paa

bedste Maade for at undgaa de tidligere, hyppige Mishand­

linger, som hverken Børnene eller Lærerne kunde være

tjente med.

Hermed lader Kongen sig dog ikke nøje, men spørger

atter, om der ikke er Mulighed for en ensartet Behand­

ling i Borgerskolen saavel i som udenfor København.

Svaret er dog atter denne Gang benægtende. —

løvrigt faar man ved Læsning af Datidens Aviser et

just ikke særligt flatterende Billede af Skoleungdommen i

hine Dage.

Foruden „Politivennen“ s her omtalte Artikel giver mange

andre Indsendere deres Harme Luft over Børnenes uartige

Opførsel paa Hjemvejen fra Skolen.

Det hedder saaledes et andet Sted:

„Naar Børnene kommer fra Skole, flyver de lig en Flok

vilde Fugle paa hinanden i Gaderne for der at tumles.