KøbenhavnsKommuneskole

kan forskaffe sig den Agtelse, der er nødvendig for Skole-

tugten, og hvorved Undervisningen ene kan faa den sande

Kraft. Ved ublid Behandling vil han blot skræmme Børnene,

medens hans Opgave bør være „at forene Kærlighed med

Alvor“ , saa de med Tillid kan slutte sig til ham. —

I det nye Skolereglement af 29—5—1876 afskaffes Tam

pen*) ganske. Der indføres følgende Straffereglement:

„Ved Siden af Formaninger, Irettesættelser og øvrige

Straffemidler af rent psychisk Beskaffenhed kan kun idøm

mes Eftersidden og Rottingslag: Eftersidden, som især an

vendes ved Dovenskab o g Skulkeri, kun i een Time ad

Gangen — ved særdeles skærpende Omstændigheder dog

i flere Timer, og Rottingslag, der kun maa tildeles bag paa

Legemet og ikke mere end 5 Slag. Alle disse Straffe ind

føres i en særskilt Straffebog.“

Disse Bestemmelser, der underkastes en mindre betyde

lig Revision i Instruks af Juli 1887, har imidlertid den

Fejl, at de vel bestemmer O m f a n g e t for den legemlige

Revselse, men ingen B e g r æ n s n i n g for dens Anvendelse,

og da der efterhaanden oparbejdedes en Stemning mod

Prygl i Skolen, var det nødvendigt, at Lærernes Revselses

ret nøjere præciseredes.

I o g for sig er der jo intet i Vejen for, at der maatte

kunne indrettes en Skole uden Prygl; men det, der her

skræmmer, er vel nok den vanskelige Overgangsperiode.

Thi det er jo ganske klart, at saa længe de fleste Hjem

anvender Legemsstraf i større eller mindre Omfang, vilde

Skolen, naar den gav Afkald paa denne Ret, miste ikke

*) Som en Mærkværdighed kan her anføres, at man i det frie England

endnu ikke har faaet dette ucivilicerede Straffeinstrument afskaffet.

Selv i de saakaldte „public schools“, som kun besøges af de mest

velhavende, straffes Forsyndelser mod Skolens Love med Tamp —

flo g g in g (egti. Hudstrygning).