53 / 112
50
saa lidt af sin Autoritet. Kunde man imidlertid faa op
draget en Slægt uden en saadan Straffemaade, er der jo
stor Sandsynlighed for, at den kommende Generation ogsaa
i
Hjemmet vilde afskaffe Pryglene.
indtil dette sker, o g indtil et intimt og h j e r t e l i g t
Samarbejde finder Sted mellem Hjem og Skole, vil det
sikkert være et voveligt Skridt for de ansvarlige Myndig
heder helt at give Slip paa Skolens Ret til korporlig Rev
selse. Men denne kan indskrænkes til det mindst mulige,
o g der kan sættes de nøjeste Grænser for dens Udøvelse.
Dette er sket i den nu gældende Instruks af 1—9—
1909, hvor det hedder, at legemlig Straf kan anvendes i
alle de Tilfælde, som man under eet vil kunne kalde for
ondsindet, bølleagtig Adfærd: f. Eks. ved Vold, Dyrpla
geri, Opsætsighed, grov Uredelighed etc.
Rottingen afskaffes til Gunst for et tyndt Spanskrør,
og det „maa være Læreren særdeles magtpaaliggende at
anvende det saa sjældent som muligt og kun, naar han
ikke har noget Haab om ved andre Midler at kunne formaa
det paagældende Barn til at ophøre med sin strafbare Ad
færd.“
i en Følgeskrivelse til denne Instruks, som Direktionen
udsender et Par Maaneder senere, hedder det, at man i
andre Lande har paabudt, at legemlig Afstraffelse skal fore-
gaa i inspektørens eller en (ældre) Kollegas Nærværelse,
for at man derved mulig kunde undgaa de beklagelige
Stridigheder, der i denne Anledning ofte opstaar mellem
Lærere o g Forældre, o g da en mulig Overilelse fra den
straffendes Side derved maaske kunde undgaas.
Herfra har Direktionen imidlertid taget bestemt Afstand,
da det ikke alene vilde blive ubehageligt for en tilkaldt
Lærer at overvære en saadan Afstraffelse, hvis Forhistorie
og Berettigelse han ikke som det paagældende Barns Kam