56 / 112
53
af Underernæring, og det er derfor saare fortjenstfuldt —
baade for Børnenes o g Skolens Trivsels Skyld —, at man
i Normalskolen har indført Børnebespisning. Mange Børn
faar herved deres eneste varme Spise hele Ugen igennem,
o g at denne kun udleveres hver anden Skoledag i Aarets
tre første Maaneder, er en foreløbig Ulempe, som sikkert
vil blive fjernet, saa snart Kommunens økonomiske Stil
ling tillader det.
C. U n d e r v i s n i n g s m e t o d e r o g U n d e r v i s n i n g s f a g .
Da de første offentlige Skoler blev grundlagt paa Gejst
lighedens Foranstaltning i det attende Aarhundredes Kø
benhavn, var det kun naturligt, at Religionsundervisningen
spillede den alt overvejende Rolle af samtlige Skolefag.
Og denne Undervisning dreves da væsentligt som en
aandløs Udenadslære af Lærebog og Katekismus, og det
Barn, der her ikke kunde følge med, betragtedes som
„ugudeligt“ . Havde det ikke forbedret sig til Konfirma
tionen, blev det indsat i Børnehuset — senere vel ogsaa
i Forbedringshuset — for her under den stærkeste Tvang
at faa indpisket Hovedgrundsætningerne i Kristi milde
Lære. Kun hvor der var Tale om virkelig Aandssløvhed,
halvvejs Idioti, kunde det efter særlig Ansøgning tillades
Præsterne at konfirmere vedkommende — selv om han
ikke kunde de 10 Bud udenad.
Religionskundskaben var ogsaa Grundlaget for hele den
øvrige Undervisning. Det var derfor kun de flinkeste Børn,
der fik lært at regne og skrive; vilde de ikke lære Luthers
Katekismus, blev de ikke betragtet som værdige til at
indvies i de andre Fags Mysterier. Ikke en Gang Pi
gerne fik i saa Tilfælde Lov til at lære Haandarbejde.
Der blev da ogsaa gjort umaadelig meget for at faa
Religionen indpodet hos Børnene.