62 / 112
59
ved Katedret, o g alle gaar i samme Orden ud i Gaarden,
hvortil Døren aabnes af Hjælperen.“ —
Princippet for den indbyrdes Undervisningsmetode kom
fra Udlandet.
Den opstod i e n g e l s k I nd i e n , hvor den anvendtes
af de derværende Missionsskoler. Den engelske Gejstlige
Andr e v v Be l l , der i Slutningen af det 18. Aarhundrede
havde lært Metoden i Ma d r a s , indførte den i England,
hvor forøvrigt allerede Kvækeren J o s e p h L a n c a s t e r —
uafhængig af Bell — havde begyndt en lignende i et af
L o n d o n s usleste Kvarterer.
Efter disse to kaldes Metoden ogsaa den Be l l - Lanc a -
s t e r s ke . Den vandt hurtig Udbredelse i E n g l a n d og
kom derfra til F r a n k r i g , hvor den fandt en særlig gun
stig Jordbund. Og det var jo ogsaa naturligt, at man i
Folkeslag, hvor Oplysningen stod langt tilbage — i Fran
krig kunde saaledes i Aaret 1827 af 283,000 udskrevet
Mandskab ca. 60 pCt. hverken læse eller skrive — kunde
opnaa forholdsvis gode Resultater ved en saadan Masse
indpodning af en tilsyneladende stor Kundskabsfylde; men
under vore nogenlunde kultiverede Skoleforhold*) passede
den kun daarligt. —
Den danske Legation i P a r i s havde imidlertid gjort
F r e d e r i k VI. bekendt med denne Undervisning, og han
interesserede sig stærkt for den, rimeligvis som Følge af
de smaa Omkostninger, der ved det ringe Antal af Læ
rere var forbundet med den.
Under 14. Marts 1819 udkom der saa en Skrivelse,
hvori Kongen tilkendegav, at han havde ladet anstille For*) „Paa intet Sted i Europa — det har jeg med glad Følelse læst i
udenlandske Efterretninger og ved desuden med Vished — staar
Skolevæsenet paa en bedre Fod end i Danmark“, siger Pastor B.
P o n t o p p i d a n i „Københavns Skilderie“, 1823 Nr. 41.