KøbenhavnsKommuneskole

sons store Interesse for den maaske kunde bunde i, at

han var Eneleverandør af Tabellerne, der skaffede ham

en kolossal Indtægt, idet han kun gav 1V2 Sk. for hver

Tabel, han solgte for 4 Sk. Samtidig leverede han ofte

mange flere Tabeller, end der var bestilt, med den Moti

vering, at det jo var rart at havedem i Baghaanden.

Efter dette Angreb trak A b r a h a m s o n sig straks til

bage. En Anklage mod ham for Besvigelser døde hen, og

Interessen for den indbyrdes Undervisning led samme

Skæbne.

Ganske vist forsøgte man en Revision af den. En af

Abrahamsons begejstrede Tilhængere, en Student Wi l l e ,

der tidligere havde rejst rundt og inspiceret Seminarierne

med Hensyn til Brugen af den indbyrdes Undervisning,

fik nu det Hverv at omarbejde Metoden.

Det lykkedes ham ogsaa at

simplificereden ved bl. a.

at gøre Tabellerne lettere; men ved F r e d e r i k VI.s*) Død

sygnede den hen o g forsvandt ganske i Slutningen af

Fyrrerne. Hertil bidrog vel ogsaa for en Del, at der ved

Opførelsen af nye Skolebygninger blev bedre Plads til

Børnene. —

Som et Slags Overgangsstadium maa den af Vicein-

spektøren ved S u h m s g a d e s S k o l e , cand. theol. A. I.

S c h o u b o e , indførte Undervisningsmetode betragtes.

Det Maal — siger Hr. Schouboe i den af ham efter

ladte Beretning —, der stilles for en Lærer i Elementær•) Som Bevis paa, hvor ivrig Kongen var for Bibeholdelsen af den ind

byrdes Undervisnig, kan anføres et Svar, han gav en norsk Gejstlig

paa dennes Spørgsmaal om, hvorfor Lærerne ikke maatte anvende

den Læremetode, enhver bedst syntes om: „Læreren maa ikke raade

sig selv; Bonden skal lære at læse, skrive og regne, kende Pligterne

mod Gud, sig selv og andre og ikke mere; thi ellers faar han Nyk

ker i Hovedet 1“