51 / 112
48
o g bakses saaledes, at ikke alene deres Bøger — af hvilke
de sædvanligvis have en større Mængde under Armen end
Kundskaber i Hovedet — falder i Rendestenen og bedær-
ves, men endogsaa i snavset Vejr at overstænke de Forbi-
gaaende og er færdig at spærre Vejen for disse. D’hrr. Læ
rere skulde engang imellem ulejlige sig bag efter deres
Børn for at kunne have et vaagent Øje med dem og der
efter tildele dem en alvorlig Revselse.“
Disse Klager har sikkert ikke været uberettigede og
har vedvaret til temmelig langt ned i Tiden. Først da
der blev truffet Aftale med Politiet om at postere en Be
tjent uden for hver Skole særlig ved Børnenes Hjemgang
om Aftenen, forsvandt dette uheldige Forhold. —
Forøvrigt gjorde Fordringerne om forøget Strafferet for
Lærerne intet Indtryk paa Myndighederne. Blev en Læ
rer anklaget for Misbrug af denne, blev han straks opkaldt
for Direktionen o g fik en alvorlig Røffel. Var det grovere
Mishandlinger, fik han øjeblikkelig Afsked. — En Lærer
ved en Aftenskole blev saaledes meldt for at have pryglet
et Barn med en Tamp, o g da det viste sig, at han var op-
traadt paa en „mod Skoleloven ganske stridende Maade“,
blev han afskediget „som uværdig o g uskikket til at be
tros Unges Undervisning.“ —
Heller ikke den nye Skoleanordning af 1844 anbefaler
Brugen af strengere legemlige Straffe, men afskaffer dog
Indberetningen til Skolekommissionen — en unødvendig
Omvej, naar man endelig vil benytte Legemsstraf. Læreren
maa nu benytte en tynd Tamp uden Knuder eller en Rot
ting, men ikke Ris, medens „Ørefigen, Slag med Haanden,
Kniben eller Skældsord er aldeles forbuden.“ Men Hoved
vægten for Disciplinens Opretholdelse lægges dog paa Læ
rerens sømmelige Opførsel og sædelige Liv, saa at han
derved samt ved en lærerig Omgang o g nyttig Vejledning