70
alle dens Elever en stadig og jævn Fremgang, og hvor
Elever af en eller anden Grund ikke kan følge med i
den almindelige Undervisning o g maa have en Særunder
visning, maa der dog stadig være Mulighed for en Veksel
virkning mellem disse Elever og Hovedskolen.*)
Denne Deling skulde da ikke finde Sted til en bestemt
Tid, men maatte kunne iscenesættes naarsomhelst, saa-
ledes at Elever, der ikke kunde blive Oprykkere sammen
med Kammeraterne, i Stedet for at blive Oversiddere over
førtes til en H j æ l p e k l a s s e med et ringere Elevantal,
som Følge af hvilket Læreren da bedre var i Stand til
at tage sig af den enkelte.
Viste det sig saa, at en Elev hurtigt udviklede sig,
saa der var Haab om, han nogenlunde vilde kunne følge
med i Normalskolen, blev han ved Udløbet af det føl
gende Skoleaar ført over til denne; hvis ikke, rykkede han
op i næste Hjælpeklasse, dog med stadig Udsigt til Over
flytning.
I April 1908 blev den første Hjælpeklasse oprettet, men
det varede ca. U/g Aar, inden der fastsattes en særlig Un
dervisningsplan for denne Skoleafdeling (8—11—1911).
Denne bestemte først og fremmest en langsom Fremad-
skriden i Kundskabsmeddelelse o g dernæst en saa ringe
Belastning af Hukommelsesarbejdet som muligt. Af sidst
nævnte Grund blev saaledes alle Udenadsfag, som Historie,
Geografi, Naturhistorie og Naturlære, slaaet sammen til eet:
det saakaldte mundtlige Fag. Man gaar her ud fra den
rigtige Forudsætning, at daarligt begavede Børn vil have
vanskeligt ved at holde disse Fag ud fra hinanden, og ved
nu at byde dem saa faa Enkeltheder som muligt vil der ikke
blive saa megen Anledning til Sammenblanding af Stoffet.
*) Jfr. Udvalgsbetænkningen.