![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
71
Samtidig opnaar man paa denne Maade at faa bedre Tid
til de manuelle Fag og Færdighedsfagene, som netop her
kræver megen Tid.
Hjælpeklasserne fik straks stærk Tilgang, og denne
har i de forløbne Aar været i jævn Stigen. Medens i
1910 kun ca. 3400 Børn eller ca. 61/ 2 pCt. af samtlige Kom
muneskoleelever var i Hjælpeklasse, var der i 1912 cå.
4250 Børn eller
81/2
pCt. og i 1913 ca. 5450 eller ca. 10 pCt.
Af disse Børn oprykkedes i 1910 890 eller 24V2 pCt.
i en højere eller tilsvarende Normalklasse, i 1912 568 el
ler ca. 1 3 pCt. og i 1913 709 eller ca. 13 pCt., medens
de øvrige forblev i Hjælpeskolen, for de flestes Vedkom
mende med Oprykning i næste Klasse, men for enkeltes
med Oversidning i samme Klasse (ca. 3—5 pCt.) —
Det humane Princip, der ligger til Grund for Hjælpe
skolen, synes saaledes ikke at holde Stik, da Overflyt
ning til Normalskolen kun finder Sted for et Faatals Ved
kommende, og da Oversidning i Hovedskolen alligevel
ikke er borttaget, er det kun naturligt, at man overvejer
en Omordning af Hjælpeskolen, hvorved den holdes inden
for mere begrænsede Rammer.
V æ r n e s k o l e n er — ligesom Hjælpeskolen — ind
ført efter tysk Forbillede.
Den fik først sit nuværende Navn i 1908, men var alle
rede indført i Aaret 1900, da man oprettede 3 „Hjælpeklas
ser“ — 1 paa Østerbro o g 2 paa Vesterbro — for de
Børn, der under eet kaldtes for Si nker*). Den viste hur
tigt sin praktiske Betydning, saaledes at man allerede det
følgende Aar kunde oprette 3 Klasser til — 1 paa Nørre*) O rdet „Sinke“ defineres i Cirkulære af
20
—
1 1 —99
som et Barn,
„der alene paa Grund af smaa Evner eller Mangler ved Sanse- og
Taleorganer ikke med rimeligt U dbytte kan følge en Undervisning,
der er anlagt efter en Plan for middelbegavedes Undervisning“.