80 / 112
77
Var der udbrudt smitsom Sygdom i en Klasse, blev
den — naar det kom højt — godt udluftet, og man lod
ellers fem være lige. Kun fra Aaret 1320 har man et Eks
empel paa videregaaende Foranstaltninger. En Lærer ind
sender en Ansøgning om at faa Loftet i Skolestuen hvidtet,
da nogle af Eleverne har faaet Skarlagensfeber, og Lægen
har erklæret, „at dette vilde være gavnligt“ . Der bevilges
da ogsaa 4 Rdlr. Sedler i samme Øjemed. —
Ellers er det først Reglementet af 1844, der gaar lidt
ind paa denne Sag.
Det hedder saaledes:
„Børn,, som har smittende Udslet, maa ej besøge Sko
len før Helbredelse, o g om de møder, straks hiemsendes
af Læreren, som maa indberette det til Skolekommissionen,
der da har at drage Omsorg for deres Helbredelse. For
ældre, der viser sig forsømmelig i saa Henseende, skal
mulkteres med fra 2 Mark til 2 Rdlr. ugtl. Er Forældrene
uformuende, bør Børnenes Helbredelse foranstaltes af Fat
tigvæsenet.“
Ud derover intet. Om Desinfektion eller lign. var der
slet ikke Tale.
Alligevel ses Børnenes Sundhedstilstand at have været
gennemgaaende god.
Først i 1853 bevirker Koleraens Fremtrængen en Ven
den op o g ned paa alle Forhold. Den bragte stor Forstyr
relse i Skolerne, særlig i den fattigere Del, dels ved
selve Sygdommens Ødelæggelse, dels ved den derved for-
aarsagede Bopælsforandring — Udflytning til Teltlejre, Ba
rakker etc. —, der medførte Vanskeligheder ved at faa
Børnene samlet igen efter Epidemiens Ophør.
Den 15. Juli blev Skolerne lukket*) til Trods for, at ikke
*) Sommerferien var dengang kun den sidste Uge af Juli og den første
Uge af August, medens de andre Ferier var som nu.