![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0081.jpg)
78
et eneste Barn endnu var angrebet. Der døde heller ikke
mange Børn af Koleraen, og Grunden dertil maa — hedder
det i Skoledirektionens Beretning for 1853 — søges dels
i Lokalernes i sanitær Henseende gode Forhold, dels i
de specielt trufne Foranstaltninger, som Indskrænkning af
Læsetiden, hyppig Udluftning af Værelserne etc.
Suhmsgades, Christianshavns og Blegdammens Skole
blev indrettet til Lazaretter, og Skolegangen blev her først
genoptaget mellem den 13.—19. September, medens Sølv
gadens og Larslejstrædes Skoler allerede aabnede den 1.
samme Maaned.
Dødeligheden blandt Børnene var som sagt mærkvær
dig ringe. Medens der af den øvrige Befolkning døde
3—4 pCt., var Procentantallet hos Kommuneskolebørnene
kun gennemsnitlig l 1/* pCt. — størst paa Christianshavn
med
2
V
2
pCt., mindst i den indre By med knap 1 pCt.*)
— Langt større var Dødeligheden blandt Børnenes For-
ældre, idet 65 Børn i de 5 Kommuneskoler — Blegdams
skolen ikke medregnet — mistede begge deres Forældre,
207 Børn mistede Faderen, o g 163 Moderen.
En stor Del af de Børn, der havde mistet deres For
sørgere, blev taget i Varetægt af den Komite, der havde
dannet sig for at lindre den almindelige Nød, og for en
ikke ringe Del udsatte hos Familier paa Landet, hvilket
var en af Hovedaarsagerne til, at Skolerne ved deres Gen-
aabning talte 386 Elever færre end ved Lukningen.
Af Lærerne døde 3, deriblandt den tidligere omtalte
Viceinspektør S c h o u b o e . —
Koleraen gør ingen større Forandring i de hygiejniske
Forholdsregler fra Skolens Side. Man havde jo kun faa
*) I Suhmsgades Skole døde saaledes kun
5
af
1 1 1 7
Børn og i Sølv
gades
12
af
1 2 52
, medens der i Christianshavns Skoler døde
20
af
8 2 1
.