82 / 112
79
Skoler, o g da disse var ganske nye og byggede efter
Datidens sanitære Regler, kunde man ikke tænke sig Mu
ligheden af, at der paa dette Omraade kunde være mere
at gøre. Det er først de seneste Tiders Udvikling af Læge
videnskaben, der har skærpet de hygiejniske Fordringer i
en betydelig Grad.
Grundlaget for al Hygiejne er Renlighed. Med Vand
og Sæbe opnaas Underværker først og fremmest paa en
lille, snavset Barnekrop, men dernæst ogs^a
i
en Skolestue.
Allerede C o m e n i u s har Øje for dette. Han siger, at
Skolelokalet skal være lyst og rent og ligge ikke alene ud
til en Legeplads, men helst ud mod en Have.
Disse Ord er som talt ud af en moderne Skolehygiejni-
kers Mund, — og der gøres da stadig meget for, at Bør
nenes almindelige Velvære skal forøges ved Opholdet i
lyse o g venlige Klasseværelser, saaledes at Forholdene nu
— om end langt fra ideale — maa siges at være jævnt til
fredsstillende.
Ved Bestemmelserne af 1—4—1908 fastsættes en nøj-
agtig Fremgangsmaade for Skolens Rengøring. Der fore
tages 4 aarlige Hovedrengøringer, en større Rengøring hver
14 Dag og en daglig Fejning og Vasken. Gulvene over
smøres 1—2 Gange aarlig med støvfri Olie, der sørges
for god og rigelig Udluftning, Skolegaardene skylles og
renses hver Dag o. s. v., o. s. v.
Al Rengøring foretages af en Stab fast ansatte Koner
under Skolebetjentens Tilsyn; kun Gaardems o g Gadens
Renholdelse paahviler ham personligt, ligesom kun han
— eller hans Husstand — maa besørge Rengøringen af
Skolens Kontor og Arkiv og af Lærer- o g Lærerindeværel
serne. —
Men ikke alene Børnenes Omgivelser, ogsaa de selv skal
være rene.