48
Person ind imellem den, som bringer, og den, som modtager Varerne, eller Varerne
komme til at ligge ubeskyttede og ubevogtede i det Tidsrum, som forløber mellem
Varernes Ankomst til og Afgang fra Terrainet, hvilket undertiden maaskee kan blive
temmelig langvarigt. Skulde Anlæget især tjene Jernbanetrafiken, burde det formentlig
udelukkende sortere under og anlægges af Jernbanen. Skulde det derimod især tjene
den
almindelige
Trafik, maatte den hele Sag ansees for en Kjøbenhavns Commune
eller Havnevæsenet udelukkende vedkommende Sag, som det maatte tilkomme disse
Institutioner at tage Bestemmelse om og gjennemføre; men i saa Fald syntes Sagen
ikke at henhøre under den Commissionen stillede Opgave. Ved den for Havnebanen af
Indenrigsministeriet approberede Plan maa der antages sørget for, at denne erholder de
nødvendige Vilkaar for bekvem Aflæsning og Paalæsning samt for Færdselens fri Bevægelse.
Skulde Jernbanen behøve mere, og især skulde den behøve Oplagspladse syd for Vesterbro,
da ville saadanne utvivlsomt kunne erhverves, men de burde da søges behandlede som
andre Jernbanen tilhørende Pladse, og de Varer, som der oplægges, burde ligge under
dens Forvaring og Ansvar. Ved Siden heraf er det, i Modsætning til hvad ovenfor er
fremhævet, forekommet nogle Medlemmer meget tvivlsomt, om ikke dette Project er altfor
vidt anlagt, eftersom den Plads ved Bolværket, der for Skibstrafiken tiltrænges, synes
at maatte kunne tilfredsstilles ved en Kai af 100 Fods Brede langs Bolværket og
ved Siden heraf en Gade af 60 Fods Brede mellem Pladsen og Husrækken, eller i Alt 160 Fod,
som er den for Kaien normerede Brede, hvorimod en Udvidelse af Kaien til 300 Fods
Brede neppe engang vilde være til særlig Fordel for Skibstrafiken, da Forskjellen mellem
Udgiften ved Transporten mellem Skibene Og de fra Bolværket fjernere liggende Punkter 'af
Kaien og Udgiften ved Varernes Transport til en nærliggende Plads ikke vilde være af væsentlig
Betydning. Det, der skulde vindes ved en saadanUdvidelse, kunde derfor neppe antages at staae
i et passende Forhold til de Værdier af kostbare Byggegrunde af i Alt ca. 100,000 □ Alens
Størrelse, som maatte offres for et saadant Anlæg. De Medlemmer, som have forfægtet
denne Paastand, have ikke været uopmærksomme paa de Misligheder, som til Tider have vist
sig at være en Følge af, at Gammel Holms Kai ved Havnegade ikke er udlagt i en større
Brede end gjennemsnitligt ca. 90 Fod, men da Communen, formentlig netop i den samme
Erkjendelse, havde beregnet Kaien ved Kallebodstrand paa en Brede, som var omtrent
dobbelt saa stor som Havnegades Brede, nemlig 160 Fod, saa maatte en saadan Tilvæxt
afKai-Terrainer ved en ny Kai af ca. 3,000 Fods Længde og i næsten dobbelt saa stor en
Brede som Gammel Holms Kaien antages at være fyldestgjørende endog i en fjernere Fremtid
for den Trafik, som her kunde ventes. Disse Medlemmer af Commissionen antog derhos ikke, at
Trafiken i denne Del af Havnen nogensinde vilde blive saa betydelig som fra den anden
Side forudsat, naar hensees til, at Adgangen til denne Kai besværliggjores for Skibene,
ved at 2 Broer skulle passeres, inden de naae herhen, og det derfor maa forventes, at
eventuelle, mere bekvemt beliggende Kai-Anlæg andetsteds, til Exempel ved Havnens
Udvidelse imod Nord, i sin Tid ville blive foretrukne af Skibene, og den tiltagende
Trafik derved tildels afledes fra Kallebodkaien. Men i ethvert Fald holde disse Medlemmer
for, at den paaregnede Brede af 160 Fod vil være tilstrækkelig baade for Nutid og en




