Betænkning

et paatænkt communalt Anlæg, hvis Flytning eller Opgivelse kan ventes at ville møde

Modstand og i ethvert Tilfælde være forbunden med meget betydelige Bekostninger.

Terrainet. mellem Kallebodkaien, Vester Voldgade, Stormgades Forlængelse og Tømmergraven

synes derimod i sig at forene alle Betingelser for at tilfredsstille de forskjellige Hensyn

og Forslag til dettes Afbenyttelse for Jernbanetrafiken er fremstillet i det medfølgende

Projekt (Spec. No. 47 c), der tillige viser Forlægningen af Havnebanen.

Medens der altsaa for Amagerbanens Vedkommende kræves en ny og selv

stændig Indmunding syd for Vesterbro, kan det ikke antages, at særlige Foranstaltninger

ville være nødvendige ligeoverfor en eventuel Forlængelse af Frederiksundbanen eller

Græstedbanen. Anderledes stiller Forholdet sig derimod ligeoverfor

en Fortsættelse af

Klampenborgbanen langs Øresund til Helsingør.

Denne Mulighed synes ikke fjern og

bør i ethvert Tilfælde haves for -Gie ved Løsningen af det nærværende Spørgsmaal,

navnlig da den vil repræsentere en betydelig Personfrekvens. Allerede nu ere Sporene

mellem Hellerup og Kjøbenhavn til sine Tider stærkt belemrede, og naar øresundsbanen

føier sig til, er der neppe Tvivl om det Rigtige i at aabne et nyt Indløb for denne

Færdsel, saa meget mere som et saadant særdeles let lader sig tilveiebringe ved et Bane

anlæg mellem Hellerup og den foreslaaede Station ved østerbro. Dette Baneanlæg vil

da rettest være at føre øst om Hellerup Station og derefter at slutte til Klampenborg

banen, saaledes at denne adskilles fra Nordbanen og bliver en selvstændig Bane, der

kun ved Stationssporene træder i Forbindelse med Nordbanen til Udvexling af Vogne.

Hellerup Station bliver altsaa østation mellem Banerne, og man opnaaer ved denne

Ordning ad den korteste Vei at lede og fordele Færdselen paa Klampenborg- og den

eventuelle øresundsbane netop til de Punkter, paa hvilke den fortrinsvis er rettet,

nemlig Byens Hoveddele: østerbro, Sølvgade og Vesterbro.

Deling af Trafiken.

I det Foregaaende er det søgt at begrunde Valget af Banesystemet og dets

Tilknytningspunkter. Naar der derefter skal tages Bestemmelse om disse Stationers

Omfang og Indretning, træder der paa Driftens Omraade et Forhold til, som ikke kan

forbigaaes ved denne Leilighed, nemlig Spørgsmaalet om, hvorvidt Person- og Gods-

trafiken som hidtil bør holdes samlet, eller om der bør foregaae en Sondring imellem

dem. Flertallet er i saa Henseende gaaet ud fra, at det rettest bør have sit Forblivende

ved den bestaaende Ordning paa de sjællandske Baner, idet en Deling af Trafiken i

adskilte Driftsomraader befrygtes at ville medføre en baade kostbar og besværlig Drift.

Denne Anskuelse kan Mindretallet for sit Vedkommende ikke tiltræde, men maa holde

for, at Beskaffenheden af de to Arter Trafik og de Fordringer, der stilles til hver især,

ere saa uensartede, at de ogsaa med Nødvendighed kræve forskj ellige Betingelser for

deres Betjening. Paa mindre Baner med svag Færdsel kan vel en Forening finde sin

Berettigelse, men naar Færdselen har naaet et Omfang, som paa de sjællandske Hoved

baner, bliver det nødvendigt at følge det samme Spor, som Udlandet forlængst har