200 / 399
1 9 2
Men mishandler paa sit Old-Allemannisk
Tysken og Dansken lige tyrannisk.
Du indser vel nok, at der ikke er Tale
Om nogen sympatisk Forstaaelse,
Eller om nærmere Venskabs-Indgaaelse
Med Nogensomhelst af vort lokale
Bibel-Babelske Personale,
Men kun det nevtrale,
Høflige, svale
Forhold, der holder sig indenfor Skrankerne,
Vogter paa Munden og lukker for Tankerne.
Som Teori er det vistnok rigtigst,
Og frem for alting er det forsigtigst ;
Men i Praksis man snart bliver ked
Af denne stylitiske Ensomhed.
Især naar man bakser med Masser af Tanker
— En Fejl, som jo hører til mine Skavanker! —
Og stadig maa sluge dem uden Pardon,
Saa er det slet ingen Overdrivelse,
At man af aandelig Indigestion
næsten kan fristes til Selvaflivelse,
Hvis man har Anlæg til Drab og Mord.
I Mangel deraf har jeg en stor
Lyst til at gøre som Midas’s Slave:
Gaa ud og grave
Et lille Hul i den tavse Jord,
Og hviske i dette Moder-Øre