204 / 399
1 9 6
m a a t t e gøres saaledes, og v ar derfor som
himmelfalden over, at min, som jeg selv syntes,
aldeles simple Musiktekst ved en Autoritetsdom
blev betegnet som et lille Kunststykke. Jeg-
tør ikke engang p aa sta a , a t jeg paa den Tid
havde nogen fast T ro til, at den udtalte Ros
var fortjent. Jeg forudsatte endogsaa, som ikke
urim eligt, at den var vokset ved at passere
gennem de to V enners Penne, men opmuntrende
virkede den ialtfald og bidrog S it til, at jeg i
de følgende A ar anvendte en Del F ritim er til
Forfæ rdigelse af Husflids-Lyrik.
N u , efter at der er gaaet over et halvt
Hundrede A ar siden den Tid, og jeg forhaaben-
lig h a r erhvervet baade den fornødne U p artisk
hed og den behørige A utoritet i m usikalsk
Metrik til selv at bedømme disse Ungdom s
d ig te , kender jeg for R et: Indholdet a f den
om talte Romance var uskadelig og uforargelig
K lingklang-Lyrik, T an k e r uden E jendommelig
hed udtalte i korrekte Sæ tninger, men den
m etriske Fo rm var saa nøjagtig afpasset efter
Melodien, som det var muligt. Om de Rim-
breve, jeg dengang skrev i Mængde, og for
hvilke det foranstaaende kan gælde som Prøve,
er bedre eller siettere end dem , jeg senere h ar