210 / 399
lan d “s Oppositionsdigtning — en forøvrigt temm e
lig farlig Kost under de givne Forhold!
Den anden var B ekendtskabét med for
skellige enkelte P ersoner og F am ilier — blandt
disse først og fremmest den af K a a l u n d saa
uforligneligt besungne „Fam ilie i P ræ steg a a rd en “
— for hvis venlige Modtagelse jeg ikke kunde
være nok som taknemm elig p aa den Tid.
Og til sidst m aa jeg nævne den dejlige
E g n : den smukke Sø omgivet af de tæ tte
Skove, der overalt fristede til ensomme Smaa-
ture og tilbød den uimodstaaeligste Lejlighed
til at melankolisere.
Lejligheden blev benyttet rigeligt, og skønt
jeg — til en vis Grad med R ette — blev be
trag tet som en glad Sjæl i et bom stæ rkt Legeme,
blev jeg — til T rods for mine fem R igsdaler
om Maaneden og m in ufejlbare „Kernmelchs-
Grot hver A ften “ — mere og mere betaget
af den sorte Syge, der h a r bragt saa mange
eksalterede M ennesker til a t tage sig af Dage.
S a a sort blev dog aldrig m in Stemning, men
jeg hu sker for aldeles vist, at jeg flere end
een Gang som Tankeeksperim ent h a r forelagt
m ig selv det Spørgsm aal:
Hvis Du nu havde Valget mellem den