211 / 399
2 0 3
Fremtid, der venter Dig, uden at Du veed, om
den bliver lys eller mørk, lang eller kort —
og en Levetid af kun tre Aar, hvori Du havde
Raad til at rejse, hvorhen Du vilde, og leve,
som Du lystede, og derpaa dø — hvad sa a?
Saa valgte jeg altid i T ankerne de tre
Aar, og jeg er ganske vis paa, at dersom det
havde været muligt for A lvor at stille m ig et
saadant Enten-eller, vilde jeg uden B etæ nkn ing
have fastholdt det garanterede E ller — den
Gang! — Skønt det havde væ ret et meget
daarligt Bytte.
Im idlertid gik Undervisningen sin rolige
Gang, og det var kun meget sjælden, at Nogen
af Børnene blev afleverede til Sultekur. Jeg
syntes nemlig at have bemærket, a t de slet
ikke var bange for denne Straf. Dog kom
den stundom til Anvendelse, n aar F aderen selv
opdagede, at Drengene havde overtraadt en af
hans Befalinger.
En Dag var dette hændt og i den A n
ledning savnede vi de to største ved M iddags
bordet.
De var bievne indelukkede paa et
Kvistværelse for at lide deres Straf, og under
Maaltidet fik jeg en Paam indelse om , at jeg
alt for sjælden benyttede denne Straf, hvo rpaa