212 / 399
2 0 4
jeg svarede, at jeg ikke trode paa dens V irk
ninger, hvilket jo v ar et Angreb paa en af
Mandens Dogmer og følgelig fremkaldte en
temmelig varm Debat.
E fter at vi havde spist, gik vi ud i Haven,
hvor der blev plukket K irsebæ r. Jeg gjorde
Folkene opmæ rksom paa, at der oppe i Toppen
p aa et af de højeste T ræ e r endnu var en hel
H ø st at g ø re , og der blev derfor hentet en
længere Stige, end den hidtil benyttede. Da
den var blevet opstillet skyndte jeg m ig op ad
den, og fik der oppe fra et fuldstændigt In d
blik i det om talte K vistkamm er.
Ganske rigtigt! Der sad m ine to sm aa
Ugolinoer i H u ng e rtaa rn et nok saa glade ved
en vældig Sibøtte T ykm æ lk , overdrysset med
P uddersukker, og led deres S tra f med god
Appetit.
A t jeg under et eller andet P aaskud fik
lokket Deres F ad er op til m ig og vist ham
denne efter m it Skøn fyldestgørende Motivering
af, at jeg ikke trode paa Sultekuren — be
høver jeg vel næppe at fortælle.
Det var unegtelig en Sejr, men netop fordi
den var saa fuldstændig og saa ubestridelig, var
det en af dem, som den Overvundne nødig til