275
101 ude, og der fulgte et helt Styrtebad af
Ubehageligheder og Bebrejdelser, for hvilke jeg
ikke kunde forsvare mig uden at blive beskyldt
for Mangel paa Ærbødighed for min Foresatte.
Jeg kunde nævne Snese af Tilfælde, hvor
lignende ubetydelige Anledninger fremkaldte til
svarende Overfald, men skal endnu blot nævne
to som ret betegnende:
Væggene i mine Værelser vare hvidtede
Kalkflader, der blev skjoldede af Fugtighed
og Mursalt, og for at bøde paa deres Uhygge
havde jeg anvendt en Uge af min Sommerferie
paa at oliemale og dekorere dem. Saa snart
Præsten saa denne Oppudsning, brød Sygdom
men løs: Oliemalede Vægge! De fandtes ikke
engang i P ræ stegaarden! Oliemalede Vægge hos
en Skolelærer, der skulde være et Mønster paa
Nøjsombed og Beskedenhed — det var uhørt!
— Det var et slet Eksempel, der ikke kunde
Andet end opmuntre Menigheden til Forfænge
lighed og Overdaadighed! — Det var ligefrem
at give Forargelse! — Og det var desuden
ulovligt! — Det var Skoledistriktet, det skulde
vedligeholde Bygningen, og Skolekommissionen,
der havde at bestemme, hvad der skulde gøres
eller ikke gøres. — Og det var Sognepræsten,
18
*