285 / 399
277
mig ind! Jeg gaar aldrig i Kirken med Hat
paa. “
„Jeg mener: Vil De gaa til Kirke med
den H a t? “ — spurgte han nu med fordoblet
Barskhed.
„Synes Hr. Pastoren ikke, at den er pæn
n o k ? “ —- spurgte jeg til Svar, og saa brød
Uvejret løs igen. Det var en Hat til en Spring
fyr og ikke til en alvorlig Embedsmand —
etc., etc.: bele Ramsen om Forfængelighed, Over-
daadighed, Nøjsombed, Beskedenhed, slet E k s
empel, Forargelse, Mangel paa Respekt for alt,
hvad der var helligt!
Da den var ude, tog jeg ganske rolig min
sorte Cylinderhat ud af Skabet og forsikrede
P ræ sten, at jeg ikke et Øjeblik havde tænkt
paa at benytte nogen anden Hovedbedækning
til min Kirkegang end den sædvanlige — men
det gjorde Sagen endnu værre. Saa havde jeg
jo formastet mig til at drive Gæk med min
Foresatte — og saa fremdeles.
Havde det været en Hat af almindelig Rug-
halm , vilde den næppe have givet Anledning
til saadant et Udbrud. Det var kun det fine
italienske S traa , der var ugudeligt — eller
udegneligt.