290 / 399
282
Med denne ildevarslende Forudsigelse gik
jeg hjem.
Næste Dag skulde Skolernes ældste Klasse
give Mode i Kirken. Der var stor Højtidelighed.
Biskoppen prædikede, og efter Talen skulde
Sognets Ungdom, ikke blot den skolesøgende,
men de yngste Aargange af den konfirmerede
træde ud i Midtgangen til Katekisation.
Jeg skal lade usagt, om det var Præsten
eller Bispen selv, der havde truffet dette A rran
gement, ti
det husker jeg ikke mere, men at
det var saa urimeligt som muligt, det kan jeg
sige med Bestemthed — ti det siger sig selv:
naar de Store og de Smaa bliver blandede
sammen, saa synes de Smaa naturligvis, at det
er de Store, der maa svare, og er der nogen
Alder, hvori den bondeagtige Generthed —
pu-
clor rusticus
— særlig gør sig gældende, saa
er det ubestrideligt i Overgangsaarene, netop
for den Aldersklasse, der her skulde figurere
som de Store. For at gøre Forplumringen fuld
stændig havde de forskellige Skolers Elever
ogsaa blandet sig mellem hinanden og derved
tabt den Frejdighed til at svare, der følger af
de tilvante Omgivelser og Følelsen af at være
Medlem af et sammenø vet Kor.