284 / 399
276
der var Formand i Kommissionen. — Havde jeg
maaske bedt h am om Tilladelse til at dekorere
Vægge og Døre? — Det var Mangel paa R e
spekt for mine Foresatte — det var en Selv-
raadighed, der skulde blive paatalt — osv.
Jeg tror virkelig, at han førte Klage over
mig i den Anledning, men Medhold fik han ikke.
En Søndag Form iddag, da han kom ind
til mig for at iføre sig sit O rnat, førend han
gik over i Kirken, opdagede han en ny Straa-
hat, der var lidt smukkere end de, man pleiede
at se paa Egnen. Han vendte og dreiede den
et P ar Gange, og da han havde forvisset sig
om, at den uden Sammenligning var mere ele
gant end den Halmhat, han selv pleiede at bære
i Marken og Haven, havde han tillige set sig
tilstrækkelig vred paa den. Han holdt den hen
for mig og spurgte mig med et Blik, som kunde
have passet til en Forbryder: „Vil De gaa i
Kirke med den Hat, F a r ? “
Da det slet ikke havde været min Hensigt,
mente jeg, at han i alt Fald kunde have ventet
med det Spørgsmaal, til han saa mig gøre
Mine til at tage den paa, og svarede — maaske
nok lidt spidst: „Nej, det kunde aldrig falde