258 / 312
ET OG ANDET FRA T H E A T E R LIV E T.
255
Der stod da i et blad fra en gammel theatergjænger, at
han, som havde glædet sig til at nyde
W e s s e l’s
udødelige
«Kjærlighed uden strømper», maatte høilig beklage, at en
skuespillerinde med fru
W o l f ’s
rang og anseelse kunde tillade
sig at le saaledes, at hun aldeles tilintetgjorde den gode og
komiske virkning, dette herlige verk indeholder.
Selv da hun
ligger som død paa gulvet, kunde hun ikke styre sin latter.
— Jeg fik ogsaa min velfortjente mulkt herfor.
Ligeledes en tid efter mit 25-aars jubilæum fik jeg en
kritik, jeg i lang tid havde ondt for at glemme.
En af vore redaktører skrev i anledning af mit 25-aars
jubilæum en meget rosende kritik om mig, hvori han paa
alle maader hævede mig til skyerne.
Kort efter jubilæet sendte alle skuespillerne en ansøgning
til theatrets direktion og representantskab om at faa
B jø r n
s t je r n e B jø r n s o n
tilbage som artistisk direktør.
Jeg, der var
meget ivrig for denne sag, satte mit navn øverst paa listen.
Faa dage efter spillede jeg i «Fætter Jack» og fik i samme
blad, af den samme redaktør, som nylig havde skamrost mig,
følgende kritik:
«Nu er det paatide at tale et varselsord til
fru
W o lf ;
thi den slags komedie, hun opvarter med, hører
hjemme paa Gaustad sindssygeanstalt.»
Dagen efter mødte jeg vedkommende redaktør og spurgte
ham, hvoraf dette pludselige omslag kom.
«Jo,» svarede han,
«det skal De have, fordi De som nummer 1 agiterer for
B jø r n s t je r n e B jø rn s o n .
Jeg har havt mange artistiske direktører i min tid.
Det
vilde blive for vidløftigt at fortælle om dem alle.
De var
mer eller mindre til gavn for vort nationaltheater.
I
J o s e p h s o n ’ s
tid var der liv derved, at han bragte os
den svenske opera.
Den var jo for kostbar for o s , men jeg