263 / 312
26
o
fr u
L
u c ie
W
o lfs
l iv s e r in d r in g e r
.
faaet istand noget, som ikke giver saa lidet i vor magre
kasse, idet det blev bestemt, at der for hver fribillet, der ud
stedes, betales 25 øres afgift til pensionskassen, — en god
og sikker indtægt om aaret.
Det er sørgeligt, at man her har saa liden interesse for
sine gamle udtjente skuespillere.
Se til Kjøbenhavn, hvor
der bygges hjem for dem og vernes om dem paa alle mulige
maader, — ligesaa i Stockholm, uagtet deres theatre støttes
af stat og kommune.
Men dette for os saa vigtige spørgs-
maal tager man ikke stor notits af hos os, saa nogen glædelig
alderdom har ingen af os ivente, om vi blot og bart er hen
vist til pensionskassen.
A f samme grund er det vel, at man
bliver staaende i tjenesten længere, end man bør og skal.
Jeg og flere med mig ønsker inderlig, at
B jø r n B j ø r n
son
maa komme tilbage til os.
Han har jo sagt, at han kun
vil komme som chef; men dette faar han vente med, til tiden
kommer.
Kristiania theaters nuværende chef,
S c h r ø d e r ,
er en i
høieste grad dannet, human og elskværdig mand, som udelt
er i besiddelse af alles høiagtelse og hengivenhed.
Han søger
efter bedste evne at holde os oven vande og har ikke de
blideste dage at gjennemgaa.
Han sætter stor pris paa
B jø r n
B jø r n s o n
og vil gjerne have ham tilbage, og det er vor alles
mening, at det var særdeles godt, om
S c h r ø d e r
og
B jø r n
kunde arbeide sammen.
Det er godt og gavnligt for en saa
ung mand som
B jø r n s o n
at have denne sindige og høist
paalidelige og hæderlige mand at støtte sig til.
De er da
to
om at bære det store ansvar at staa i spidsen for vort
nationaltheater.
Det er et stort savn ikke at have
o p e r a .
Jeg tror, at
dette vilde være en løftestang for theatret.
Her er saa mange
gode, norske sangkræfter, saa vi maatte kunne faa en ud-
merket opera i gang.
Et theater uden opera er jo ikke tids
mæssigt, og musik, tror jeg, er en nødvendighed — netop