265 / 312
2Ö2
fr u
L
u c ie
W
o lfs
l iv s e r in d r in g e r
.
for os.
Det er vist faa steder, hvor god musik og sang kan
paaregne tilslutning i saa høi grad som i Kristiania.
Dette
beviser den store skare af kunstnere fra alle verdens lande,
som trodser den lange og besverlige Norgesreise for at gjeste
os; for her kan de altid gjøre regning paa god fortjeneste.
Man kunde f. eks. indrette det saa ved Kristiania theater,
at naar de lyse dage kommer i april og mai, da at opføre
operaer og rent sløife skuespillet, og saa skuespillerne faa
permission for at reise til andre byer og spille, hvorved vi
vistnok kunde gjøre gode affærer og faa en høist behagelig
afveksling i vort arbeide.
Engang da her i april var italiensk opera, tjente
B r u n ,
W o l f , N ie ls e n
og jeg'[gode penge ved at reise og gjeste i
byerne.
N o r d a h l R o lf s e n
har jo skrevet om denne fornøie-
lige turné i sin kalender «Norge», men glemt en scene, som
jeg nu kom til at huske paa.
Det var i en liden by, hvor vi skulde give «Bruden paa
staburet».
I den sal, vi havde, var det kun bagvæggen,
hvorpaa der var malet nogle grønne trær til dekoration.
Det
var svært at indbilde sig at staa paa et staburloft uden spor
af antydning dertil; men jeg tog min fantasi tilhjælp og be
gyndte noksaa freidig.
Paa én ¡gang blev der røre i sa le n ; man talte og lo.
Jeg tænkte, der var noget paa min dragt, som var kommet i
uorden, vendte mig om, og se!
Der kommer forsiden af en
liden sæterhytte, som jeg havde seet staa mod en væg ude i
gangen.
Den kom spadserende mod mig med
Jo h a n n e s
B r u n ’s
ben forneden, hans mave ind ad den aabne dør, hvor
den sad fast som i en ramme, og saa hans smilende fuld-
maaneansigt i gluggen over døren.
Idet hytten nærmer sig,
siger maanen i vinduet:
«Værs’god, vennen min, her er
dekorationen; hvor kan du spille uden den?»
Man kan vel
tænke sig for en latter det blev.
Han satte ganske rolig
hytten op mod væggen og gik stille og pent ud igjen.