306 / 312
SLUTNING.
30 3
livet og lykken og glæden imod!
Jeg skulde nok traadt, — hvad nu Iler a’ —
en rigtig bedaarende habanera;
Jeg skulde nok klaret, — hvad nu jeg ei mægter, —
baade korporal og tyrefægter.
Jeg er ikke spansk mer, — næsten jegtror,
min bedste rolle, det er en mor,
som gjerne gjemt bag kulissen staar,
imens hendes barn frem for lamperne gaar.
Endnu kan mit hjerte banke og brænde,
men det er især, naar det gjælder hende,
det unge skud, som nu skyder frem
friskt fra et gammelt kunstnerhjem.
Saa neier jeg ydmygt og siger farvel;
hvad kunde jeg bedre byde ikveld
eder, venner, som vilde mig gjeste:
I hjertets repertoirebog
det er, naar sandhed skal siges, dog
min ungdoms speil — ja, mit barn det bedste.
Efter at min datter i flere aar havde virket ved Stock
holms opera og der vundet stor sympathi baade for sin
stemme og sit dramatiske talent, reiste hun over til verdens
udstillingen
i
Chikago,
hvor hun var engageret til flere
koncerter.
Som følge af den sukces hun gjorde her, fik hun
engagement ved New-Yorks store opera.
D e t va r som WAGNER-sangerinde hun her væ sen tlig
hø stede sine laurbæ r.
Hun blev re-engageret til følgende
vinters saison.
Men hun vendte ikke tilbage til Am erika ,
da
hun
imidlertid
var bleven gift med ingeniør K
nud
S
c h ø l l e r
, cand polit., der er ansat i K jø b en h a vn .
Nu o p
træ d e r hun væ sen tlig o g kun lejlighedsvis paa koncerter.
I sommeren 1895 reiste hun med mig paa turné i Norge.
Det var vel med altfor smigrende ord, kritiken omtalte os,
hvor vi kom fr em ; men at vi gjorde lykke, maa jeg jo nok
bekjende, og væsentlig i Bergen.